Torben tilbyder​

Jeg arbejder først og fremmest med samtaleterapi, dvs. at vi sammen taler om din situation. Der er egentligt ikke noget mystisk forbundet med det, men snarere noget velkendt for de fleste.

Nogle gange kommer vi ud for oplevelser og situationer, som vi ikke selv kan klare med det vi plejer at gøre. Det kan også være udfordringer, som er svære at tale med vores nære omgivelser om. Her kan samtaleterapi være en hjælp.

Jeg tager udgangspunkt i de problemer og oplevelser du kommer med. Herfra – hele tiden med respekt for dine behov – vil jeg guide dig igennem processen, så du får bearbejdet de vanskeligheder, du oplever.​

I den proces vil vi også komme omkring, hvad det er for følelser, du oplever. Og finde ud af hvorfra følelserne kommer og hvordan du kan bruge dem konstruktivt. På den måde kan du få vendt problemstillingen, og der kan opstå nye muligheder for at løse den.

Spørgsmål og overvejelser kan hjælpe dig til at blive endnu klogere på dig selv og dit liv

Vi tager udgangspunkt i dine oplevelser og de tanker og følelser, der knytter sig til dem. Nogen har behov for et par enkelte samtaler. Andre har behov for samtaler over et længere forløb. Det er helt og holdent din situation, der afgør behovet.​​

Kontakt os gerne

psykologisk rådgivning, terapi og coaching

CVR: ​16129984

Find os her

 Holger Drachmanns Gade 2, 1. .sal , TV.

6400 Sønderborg

​Ring til os

Torben: 51 26 06 56

Dorte: 29 80 70 26